Tips og tricks‎ > ‎

Hvordan linker man til et word/pdf dokument

indsendt 27. maj 2010 14.54 af Tina Skjærbæk Søeborg   [ opdateret 27. maj 2010 15.03 ]
Hvis du gerne vil lave et link til et word dokument eller en pdf som del af teksten på en side, skal du kende linket til dit dokument.
 
Hvis du har uploadet dit dokument til det øverste niveau, er linket følgende:
sites.google.com/site/[dit site navn]/[din fils navn]
 
Det vil sige, at hvis vi forestiller os, at dit word dokument hedder test.doc og dit website hedder sites.google.com/site/mitsite, er linket følgende:
sites.google.com/site/mitsite/test.doc
 
På samme måde, hvis det var en PDF ved navn test.pdf du ville linke til:
sites.google.com/site/mitsite/test.pdf
 
Det eneste, du skal huske, er ikke at lave mellemrum eller bruge æ ø eller å i navnet på den fil, du vil linke til.
 
Når så du vil lave linket, markerer du den tekst, der skal være link. klikker på "link", vælger "webadresse" i venstre side af det vindue, der kommer frem, og kopierer det link, du konstruerede ovenfor, ind.
 
Sæt eventuel hak i "Åbn dette link i et nyt vindue" og klik derefter på "OK".
 
Nu er dit link indsat, men det er altid en god ide lige at kontrollere, at det virker.
Comments